Handelsbetingelser

Version 2 · senest opdateret 11. oktober 2026

Disse handelsbetingelser ("Handelsbetingelser") gælder for bestilling og brug af Gathr Solutions, der udbydes af Secure Service Group, CVR-nr. 45058417, Baneleddet 39, st. mf., 2600 Glostrup ("Gathr Solutions", "vi", "os").

Handelsbetingelserne accepteres både ved start af en gratis prøveperiode og ved efterfølgende køb af abonnement. Aftaler indgås mellem erhvervsdrivende (B2B).

1.Prøveperiode

  • Vi tilbyder en gratis prøveperiode på 30 dage. Prøveperioden er uforpligtende, kræver ingen betalingsoplysninger og kan annulleres når som helst.
  • I prøveperioden er der adgang for én administrator og op til 40 medarbejdere. Yderligere kapacitet aktiveres først ved køb.
  • Der sker ingen automatisk overgang til betalt abonnement. Ved prøveperiodens udløb bevares jeres data, og den første administrator kan bestille et abonnement direkte i administrationsplatformen, hvorved eksisterende data videreføres uændret.
  • Bestilles der ikke et abonnement, spærres adgangen ved prøveperiodens udløb. Data opbevares i 30 dage herefter og slettes derefter permanent, medmindre andet aftales.

2.Produkt og priser

Vi udbyder ét samlet abonnement, "Fuld platform", der inkluderer al kernefunktionalitet:

Fuld platform abonnement (inkl. op til 40 medarbejdere)5.999 kr./år
Ekstra medarbejdere (pr. påbegyndt 10)599 kr./år
Kundeportal (tilvalg)1.199 kr./år

Alle priser er ekskl. moms. Vi kan ændre priser med mindst 30 dages varsel med virkning fra næste fornyelse.

3.Betaling

  • Betaling sker via faktura. Faktura fremsendes ved abonnementets start og derefter ved hver fornyelse.
  • Betalingsbetingelser er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
  • Ved manglende betaling kan vi sende betalingspåmindelse med rykkergebyr efter renteloven samt suspendere adgang, indtil betaling er modtaget.

4.Abonnementsperiode og fornyelse

  • Abonnementet løber i 12 måneder fra aktivering og fornyes automatisk for 12 måneder ad gangen, medmindre det opsiges.
  • Opsigelse skal ske senest 30 dage før udløb af den indeværende periode og kan foretages ved skriftlig henvendelse til os.
  • Ved opsigelse bevares adgang til periodens udløb. Der ydes ikke refusion for den resterende periode.

5.Fortrydelsesret

Da aftalen indgås mellem erhvervsdrivende (B2B), gælder forbrugeraftalelovens 14-dages fortrydelsesret ikke. Prøveperioden fungerer i praksis som en risikofri afprøvning inden køb.

6.Kundens ansvar og databehandling

I er ansvarlige for lovligheden af de data, I indlæser, herunder at have fornødent retsgrundlag for behandling af jeres medarbejderes personoplysninger.

Vores behandling af personoplysninger på jeres vegne reguleres af Databehandleraftalen, der er bilag til disse Handelsbetingelser og accepteres samtidig af jeres ejer eller primære administrator. Databehandleraftalen.

7.Ansvar og misligholdelse

Vores ansvar er begrænset som beskrevet i Servicevilkårene. Ved væsentlig misligholdelse kan aftalen ophæves med øjeblikkelig virkning. Servicevilkårene.

Force majeure (herunder nedbrud hos underleverandører, strømsvigt og lignende forhold uden for vores kontrol) fritager os for ansvar i den periode, forholdet består.

8.Ophør og dataeksport

Ved ophør — uanset årsag — kan I inden for 30 dage anmode om eksport af jeres data i et gængs format. Herefter slettes data permanent fra produktionssystemer, og fra sikkerhedskopier senest efter 14 dage.

9.Immaterielle rettigheder

Alle immaterielle rettigheder til platformen — herunder software, kildekode, design, brugergrænseflader, dokumentation og varemærker — tilhører Secure Service Group. Kunden opnår alene en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig brugsret i abonnementsperioden. Kunden må ikke kopiere, ændre, videresælge, udleje, dekompilere, foretage reverse engineering af eller på anden måde forsøge at udlede platformens kildekode, ligesom platformens design og funktionalitet ikke må efterlignes med henblik på udvikling af et konkurrerende produkt. Kundens egne data tilhører til enhver tid kunden.

10.Ændringer

Vi kan ændre disse Handelsbetingelser med mindst 30 dages varsel pr. e-mail eller i Tjenesten. Væsentlige ændringer giver ret til at opsige inden ikrafttræden.

11.Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret med værneting ved Retten i Glostrup.

12.GS AI

GS AI er en AI-assistent i administrationsplatformen og i administrationsdelen af appen. Den er slået fra, indtil jeres ejer eller primære administrator har accepteret disse Handelsbetingelser med Databehandleraftalen som bilag. Andre administratorer kan ikke acceptere på jeres vegne.

GS AI's svar kan være forkerte eller ufuldstændige. Et svar er en hjælp til at finde frem og er ikke rådgivning. Kontrollér svaret på den side, det henviser til, før I handler på det.

GS AI læser kun det, den spørgende bruger selv har adgang til, og træffer ingen afgørelser. Har I slået det til, retter GS AI stavning, grammatik og tegnsætning i medarbejdernes rapporter — originalen gemmes altid uændret, og kontoret kan se og gendanne den. En bruger kan bede GS AI om at skrive eller forbedre en tekst i et felt; intet gemmes, før brugeren selv gemmer. I må ikke bruge et svar fra GS AI som eneste grundlag for en afgørelse, der har retsvirkning for en medarbejder eller på tilsvarende måde påvirker vedkommende betydeligt (databeskyttelsesforordningens artikel 22).

GS AI bruger en AI-model fra Anthropic PBC i USA som underdatabehandler, som beskrevet i Databehandleraftalens bilag B og C.6. Spørgsmål om sygdom besvares uden AI. Anthropic må ikke træne sine modeller på jeres data.

Som dataansvarlige oplyser I jeres medarbejdere om, at I bruger GS AI (databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14). Privatlivspolitikkens afsnit 16 beskriver behandlingen.

Antallet af spørgsmål pr. dag kan være begrænset. Administrationsplatformen viser, hvor mange der er tilbage, når grænsen nærmer sig.

13.Kontakt

Bestilling og spørgsmål til abonnement:

Secure Service Group

CVR-nr. 45058417 · Baneleddet 39, st. mf., 2600 Glostrup

support@gathrsolutions.dk · 32 35 85 70